Klik på elementerne i billedet for at se mere.
Selvrealisende behov
De selvrealiserende behov er vores behov for at udvikle os som mennesker. Vi vil gerne opleve, at vi skaber og udvikler vores personlighed. De selvrealiserende behov appellerer til individualisering.
For at få dækket vores selvrealiserende behov køber vi eksempelvis:
- Ferier som kræver noget af os
- Ophold på hoteller, hvor vi skal være aktive og deltagende, hvor det er aktivitet og deltagelse, som bestemmer vores udbytte. Det kunne fx være kokkeskoler eller temadage på restauranter.
Vi køber mad på restauranter, som udmærker sig på den ene eller anden måde. Det kan både være fordi, de repræsenterer en helt ny gastronomisk retning, eller fordi de er ukendt for de fleste.
Egobehov
De egocentriske behov er vores behov for at være noget særligt.
Vi vil gerne skille os ud - Vi vil ikke være som alle de andre.
De egocentriske behov appellerer til status og magt.
For at få dækket de egocentriske behov køber vi eksempelvis:
- Ting som har et eksklusivt brand knyttet til sig.
- Alt som er luksuriøst og eksklusivt lige fra dyre kokkeknive, store samtalekøkkener med det nyeste inden for hårde hvidevarer til de store eksklusive coffee table books inden for kogekunsten.
Vi køber mad på nye trendy restauranter, som har fået meget omtale og gode anmeldelser. Tjeneren er en aktiv medspiller,
han er med sin elegance og professionalisme et spejl forgæstens behov for at føle sig som noget særligt.
Sociale behov
De sociale behov er vores behov for at være en del af et fællesskab, og ved dette behov har andre mennesker stor betydning.
Vores sociale behov er årsagen til, at vi gerne vil accepteres. Vi vil gerne være en del af en gruppe. Vi vil gerne høre til.
For at få dækket de sociale behov køber vi eksempelvis:
- Det som alle de andre køber
- Populære aviser
- Populære beklædningsgenstande
- Populære færdigretter
- Populære biler
- m.m.
Vi køber mad på restauranter, som er populære blandt store dele af den danske befolkning. Vi går på restauranter, som passer til den målgruppe, vi tilhører.
I denne kategori finder
vi blandt andet konceptrestauranter, som repræsenterer genkendelighed i alle aspekter af restaurantens drift. Det vil sige, menukortet er det samme, indretningen er den samme, personalets
beklædning er den samme. Selv back-office drives restauranterne oftest efter de samme principper.
Behov for sikkerhed og tryghed
De tryghedsskabende behov er vores behov for at vide os sikker. Behovet for at føle sig tryg i livet. Det handler om, at vi søger det genkendelige. At vi retter opmærksomheden imod
det, vi ved, gør os trygge og sikre.
- For at få dækket de tryghedsskabende behov køber vi eksempelvis sikkerhed i form af forsikringer og alarmer.
- Vi kommer kun på restauranter, som vi kender. Vi bestiller kun det, vi kender og har smagt før.
For gæster, for hvem det tryghedsskabende behov er vigtigt, skal tjeneren fremstå myndig, venlig og rolig. Tjeneren signalerer overskud, overblik og sidst, men ikke mindst kontrol.
Fysiske behov
De basale behov kaldes også for de fysiske behov. Det er de behov, vi først forsøger at få dækket.
Vi kan ikke fungere som mennesker, hvis vores basale behov ikke er dækket.
De basale behov er behovene for: Søvn, mad, drikke og tøj.
For at få dækket de basale behov køber vi eksempelvis:
- Senge
- Fødevarer
- Drikkevarer
- Beklædningsgenstande
Vi køber mad, fordi vi er sultne. Hvor vi køber maden og under hvilke omstændigheder, har ingen betydning.
De sociale behov er vores behov for at være en del af et fællesskab, og ved dette behov har andre mennesker stor betydning. Vores sociale behov er årsagen til, at vi gerne vil accepteres. Vi vil gerne være en del af en gruppe. Vi vil gerne høre til.
For at få dækket de sociale behov køber vi eksempelvis:
I denne kategori finder vi blandt andet konceptrestauranter, som repræsenterer genkendelighed i alle aspekter af restaurantens drift. Det vil sige, menukortet er det samme, indretningen er den samme, personalets beklædning er den samme. Selv back-office drives restauranterne oftest efter de samme principper.