C5 beregner og bogfører automatisk momsen for et bilag registreret i en kassekladde.
I skærmbilledet nedenfor er bilag 134 indtastet, hvor beløbet er inklusive moms. Når beløbet indtastes med moms, skal feltet Moms udfyldes med momskoden. Momskoden medfører, at C5 "afløfter" momsen. Nederst i skærmbilledet er feltet Momsbeløb markeret. Her ses at C5 har beregnet, at momsen af kr. 10.000 udgør kr. 2.000. Hvis momsen er et kreditbeløb (typisk ved Salgsmoms), vil beløbet stå med minus.
Skærmbilledet nedenfor viser hvordan bilag 134 er blevet bogført. Her ses, at selvom kassekladden viser, at konto 3200 er blevet debiteret kr. 10.000, så betyder momskoden, at C5 "afløfter" momsen. Det fremgår også, at momsen på kr. 2.000, automatisk er bogført på konto for Købsmoms.