Til top 

Opstart af Microsoft C5


Her beskrives hvordan Microsoft C5 startes og hvordan man vælger/skifter regnskab, ændrer datoen, samt ajourfører firmaoplysninger.

  1. Microsoft C5 kan startes på 2 måder: Fra genvejsikonet Genvejstast til start af C5, eller fra menupunktet: Start / Alle Programmer / Microsoft C5 / Start Microsoft C5.
  2. Når C5 starter op, fremkommer følgende skærmbillede. Dialogboksens oplysninger skal blot godkendes med OK.

Login på Microsoft C5

  1. Herefter fremkommer i visse tilfælde følgende skærmbillede. Klik på Annuller - tasten. Ved klik på OK - tasten fremkommer en række hjælpe guider (Wizards), som kan være besværlige at komme ud af.

Til lykke med din Microsoft C5

Microsoft C5 kan håndtere flere regnskaber. Der skiftes mellem regnskaber fra menuen C5 / Skift regnskab.
Der kan også skiftes regnskab fra Generelt / Dagligt / Skift regnskab.

Skift regnskab

Fra menuen Generelt / Kartotek / Firmakartotek opdateres virksomhedens firmaoplysninger.
Indholdet i feltet Navn vises på de fleste udskrifter. I en undervisningssituation er det en fordel, at ændre navnet til kursistens navn, således udskrifterne kan genkendes.

Ændre firmaoplysninger

Fra menuen Værktøjer / Klokken (genvejstasten Ctrl + t) giver mulighed for at ændre datoen i Microsoft C5.

Ændre systemdatoen

Systemdatoen indsættes som udgangspunkt i kassekladder, salgs- og købsfakturaer og andre skærmbilleder med datofelter.
Som udgangspunkt er datoen identisk med pc'ens maskindato, dvs. dags dato. Hvis der eksempelvis skal registreres en række salgsfakturaer på en anden dato end dags dato, kan det være en fordel at ændre datoen generelt i C5.