Formål

Formålet med forsøget er at undersøge, om der er forskel på antallet af mikroorganismer i en sammenvredet klud sammenlignet med en klud, der har været bredt ud. Vi benytter også lejligheden til at se på, hvordan bakterier evt. overføres til fingrene fra en karklud.

Teori

En brugt karklud er et godt sted for mikroorganismer at leve, fordi alle mikroorganismernes livsbetingelser er optimale: Der er madrester, de kan leve af, der er fugtigt, stuetemperatur, neutral pH og oxygen. Men disse faktorer kan vi påvirke afhængigt af den måde, vi behandler kluden på. De fleste har erfaret, at en fugtig klud, der ligger sammenvredet, bliver sur hurtigere end en klud, der har fået lov at tørre hurtigt ved at være bredt ud. I denne øvelse skal vi se på, om det har noget med mikroorganismer at gøre.

Materialer

Hver gruppe skal bruge:

• En stump af en brugt karklud, der har været holdt fugtig i en plastpose og en stump af en klud, der har fået lov at tørre. Dette har læreren forberedt.
• 4 petriskåle med agar

Fremgangsmåde

Den person, der skal røre ved kludene, sætter først et fingeraftryk (tommelfingeren) på den første af petriskålene. Mærk petriskålen FØR.

1. Der vrides et par dråber fra den våde karklude ned på petriskål nummer to. Mærk denne petriskål VÅD.
2. Den tørre klud skal først fugtes med så meget rent vand, at den bliver omtrent lige så fugtig som den fugtige klud. Dryp et par dråber fra den ned på den tredje petriskål. Mærk denne petriskål TØR.
3. Til sidst sættes forsigtigt et fingeraftryk af tommelfingeren i den sidste af de fire petriskåle. Det skal naturligvis være den tommelfinger, der har rørt kluden. Mærk denne petriskål EFTER.
4. Stil alle petriskålene i varmeskab ved 37 0C. Der tælles bakteriekolonier næste gang, I har naturfag.

Resultater