Webster's New Millennium Dictionary of English definerer flash mob (også ofte: flashmob, flash-mob) som: "En gruppe mennesker der organiserer sig på Internettet, og derefter forsamles på et offentligt sted, for at udføre noget bizart og forsvinde igen.
Det Danske Sprognævn har et indlæg, der definerer: "flash mob (2003): forsamling af (unge) mennesker der udfører meningsløse handlinger som de på forhånd har aftalt, fx via mobiltelefon eller e-mail'".
Flash mob har som regel en apolitisk karakter, med fokus på at udføre en underholdende performance.
Flash mob begrebet bruges også ofte af nyhedsmedier og virksomhedsarrangører, som en betegnelse for al form for organiseret forsamling af mennesker via moderne teknologi, som internet, sms mm.
Der skal tages det forbehold, at flash mob miljøer i høj grad fungerer dynamisk og autonomt og derfor kan man ikke utvetydigt lægge sig fast på en definition af flashmob. Grænserne mellem de forskellige varianter er uklare og begrebet kan udvikles efter temperament. Se mere her.