Mad og vin
De fire basale fødevarer er - efter vores opfattelse - flûtes (baguettes), ost (fromage), oksekød (viande) og rødvin (vin rouge).
Der er mange gode restauranter i området, som serverer typiske katalanske retter, som det er værd at prøve. Vi kan anbefale "Chez Pierre" i Bélesta, "L’Egrappoir" i Cases de Pène, "Le Petit Gris" i Tautavel og restauranten i Ansignan. I Villerouge-Termènes (Aude-departementet) kan man spise middelaldermiddag på den lokale borg.
Roussillon og især Roussillon Villages har de senere år udviklet sig til meget fine (men stadig undervurderede) vinområder, der producerer såvel rødvin,som rosé og hvidvin samt hedvine (bl.a. den lyse Muscat de Rivesaltes). Det er spændende at køre rundt for at smage på vinene på de mange slotte, domain’er og cave’r. Priserne er ikke helt så billige, som de har været. Man kan købe udmærket vin eller i 5 eller 10 liters kartoner.