|
Klik på teksterne her ved siden af, og lær om de forskellige emner
Kvalitet opfattes meget forskelligt fra person til person. Det er fordi kvalitet er mange forskellige ting. Det, som du opfatter som god kvalitet, er ikke nødvendigvis det samme som naboen synes er god kvalitet. De forskellige former for kvalitet kan opdeles i tre kategorier: 1. Funktionel kvalitet Det er de ting som produktet kan. Fx kan en mobiltelefon ringe, sende SMS'er, har en standby tid på 130 timer osv. Det er nogle af de ting en mobiltelefon kan. Hvor holdbar og slidstærk en vare er hører også til den funktionelle kvalitet. 2. Smagsmæssig kvalitet Det er produktets udseende. Det vil sige, at der er tale om design og farve. 3. Tillægsydelserne Det er den signalværdi, der er ved produktet. Signalværdien ligger hovedsageligt i mærket. For 450.000 kr. kan du enten få en BMW eller en Land Rover. Det er begge biler, men signalværdien er meget forskellig for disse 2 mærker. Desuden kan emballagens genanvendelighed også være en tillægsydelse. Nogle folk køber en bestemt slags literis, fordi emballagen er god at genanvende i køkkenet. Emballagen skal: Beskytte det den sælger og sælge det den beskytter.
1. Den primære emballage - er den plasticfolie, der er rundt om selve chokoladen. 2. Den sekundære emballage - er kassen med plads til 24 Mars bar, som hver især er pakket ind i primær emballage. 3. Transportemballagen - det er de store brune papkasser, som den sekundære emballage lægges ned i. Desuden er transportemballagen den træpalle den store kasse står på og den plasticfolie, der er viklet uden om det hele. Emballagen skal derfor både beskytte varen, så den ikke går i stykker, og se så godt ud, at vi får lyst til at købe varen, når vi ser den i butikken. Emballagen er vigtigere for nogle produkter end for andre. Det er ikke så vigtigt, hvordan emballagen ser ud, når du køber et par sko. Til gengæld er det meget vigtigt, når du køber en parfume. Emballagen sender et signal til kunden, og har man ikke det store kendskab til varen, er det måske emballagen, der afgør, hvilken vare man køber.
Som du kan se under købemotiver, er der nogen, der gerne vil købe billigt, og andre vil gerne købe dyrt. Langt de fleste danskere er drevet af thrifty motivet. Butikkerne spiller på vores lyst til at gøre en god handel. Det gør de blandt andet ved at bruge psykologiske priser. Prisfølsom og prisufølsom
Der er nogen varer, hvor prisen betyder rigtigt meget og andre hvor prisen ikke betyder så meget. Vi forestiller os, at en chokoladebar koster ca. kr. 8,00. Hvis prisen på Twix sættes ned til kr. 6,00, så er der stadig mange mennesker, der køber Mars, Yankee bar og Bounty mv. Men det ser helt anderledes ud for benzin. Hvis Shell som det eneste selskab sætter prisen ned fra kr. 8,00 til kr. 6,00, så vil langt de fleste mennesker købe deres benzin hos Shell. Man siger. at benzin er meget prisfølsom, men chokolade er mere prisufølsom. På varer, hvor den mængde varer der sælges er meget afhængig af prisen - altså de prisfølsomme varer - kan der opstå priskrig. Prisen er måske den parameter, virksomheden umiddelbart kan opnå kraftigst effekt hos forbrugerne med, tænk f.eks. på store udsalgsdage. De forskellige virksomheder har forskellige varer og forskellige antal varer. Nogle har mange varer, og andre har få varer. Når du går ind i et minimarked, er udvalget af brød meget mindre end det er i et megamarked. Brødudvalget i et minimarked er fladt. I et megamarked er brødudvalget dybt.
En skohandel har fx mange forskellige slags sko. Der er mange varevarianter. Der er stor variation inden for varetypen fodtøj. Sortimentet er dybt. Du kan også købe sko i supermarkedet. Der er ikke så mange sko at vælge mellem. Der er ikke mange varevarianter inden for fodtøj. Deres sortiment inden for fodtøj er fladt. Men til gengæld har et supermarked mange forskellige varer. De har mange varianter af varer. De har fx mad, drikke, køkkenudstyr, bøger, kosmetik, tøj, fodtøj osv. Deres sortiment er bredt. Skohandlerne har stort set kun fodtøj, snørebånd og plejemidler til fodtøj. De har ikke mange varevarianter. Deres sortiment er smalt. Der er også virksomheder, der går efter at blive de bedst på et helt specielt område. De vil have et fladt og smalt sortiment. Det kan fx være tankstationer med kun 4 slags benzin eller en burgerrestaurant hvor man kun kan vælge mellem 20 forskellige produkter. Når du køber en vare, forventet du at den bare virker. Du forventer, at den funktionelle kvalitet er i orden. Så hvis du nu skal have en ny fladskærm til din PC, kan du bare købe den på nettet. Men hvorfor er der så mange mennesker, der ikke køber deres vare på nettet? Ja, en af årsagerne er, at de gerne vil have service. Den gode og professionelle kundebetjening er noget, der kan tiltrække kunder. Nogle kunder er ligeglade med servicen. mens andre kunder er villige til at betale mere for at få en god service. Det, at kunden kan spørge, er med til at gøre dem mere trygge og sikre. Andre kunder er mere risikovillige. Servicepakken På samme måde som du får et helhedsindtryk af en butik. er alle de forskellige serviceydelser der "ligger rundt om produktet" med til at give dig et positivt eller negativt indtryk af dit køb.
Når du køber en rejse, så køber du en grundydelse. Grundydelsen er transporten og overnatningen. Men derudover får du også en masse andre ydelser. Disse ydelser kaldes periferiydelser. Det kan fx være: Indcheckning i lufthavnen, behagelige stole i lufthavnen, avis og magasiner du kan læse i, i flyveren, lidt mad og drikke, informationer om dit rejsemål, en guide på stedet, film i flyet osv. Men service koster penge. God service kræver ansatte, der er veluddannede og velinformerede om de produkter de skal sælge. Desuden er det godt. hvis personalet også kender til konkurrenternes produkter. At service er vigtig, er der ingen tvivl om. Der er lavet en undersøgelser der viser, hvorfor kunderne ikke handler i forretningen mere og den kommer her:
Service før under og efter købet Service opdeles i "før", "under" og "efter" købet og er udtryk for de ydelser, kunden får udover varen. En service kan være at få varer, bragt ud eller byttemulighed.
Under-service: Kan være kundebetjening i form af rådgivning. Efter-service: Kan være udbringning af varer, montering og byttemuligheder.
Du skal lægge din forretning, hvor kunderne forventer, at den skal ligge. Hvis du skal have en pizza, så kører du ikke ud i industriområdet. Et pizzeria forventer du, at det ligger tæt på hvor folk bor. Du forventer ikke, at IKEA ligger på gågaden. Det vil jo være dumt, når man skal slæbe alle de tunge møbler med hjem. Der er lavet følgende opdeling af placeringen af en forretning:
Når du vælger beliggenhed, tager du oftest hensyn til flere af punkterne. Hvis du vælger at lægge din forretning cityorienteret, vælger du oftest at lægge den på hovedstrøget, så du kan få gavn af den gående trafik der kommer forbi.
Hvad du vælger, afhænger af hvor stor din virksomhed er, hvem dine kunder er, og hvilket image du gerne vil have. Nu skal du se på de forskellige distributionsformer - direkte distribution og indirekte distribution. Store virksomheder skal ud til mange mennesker med deres produkter. Derfor kan det blive meget dyrt, hvis fx Heinz tomatketchup skulle køre ud med en flaske tomatketchup hver gang I er løbet tør derhjemme. Og du gider slet ikke at tage til Portugal, hvor ketchuppen bliver produceret. Du gider heller ikke tage til Herlev, hvor importøren bor. Du forventer, at du kan få din ketchup der hvor du normalt handler. Det betyder, at Heinz skal anvende indirekte distribution. Indirekte distribution Producenten bor i Portugal, grossisten bor i Herlev. Detailbutikken er næsten alle supermarkeder. og kunden det er dig. Så distributionskæden ser sådan ud:
Produktet går indirekte fra producenten til kunden, gennem grossisten og detaillisten. Sådan er det for langt de fleste produkter. Nogle gange springer man grossisten over. Det gør Dansk Supermarked, der ejer Netto, Føtex og Bilka. Coop gør det også. Coop ejer Kvickly, Super Brugsen og Fakta. Så ser distributionskanalen sådan ud:
Direkte distribution Men der er også nogle, der sælger deres varer direkte til kunden. Det er fx salg fra stalddøren som æg, jordbær, honning og kartofler. Der er også keramikere, der sælger direkte. På nettet er der også flere og flere, der dukker op og sælger deres varer direkte til kunderne
Serviceydelser og distribution Serviceydelser er de ting du køber. som du ikke kan røre ved. Eksempler er TV-programmer, en hårklipning, en tur hos lægen og at modtage undervisning. Alle disse serviceydelser kan du ikke lægge på lage og så tage dem frem igen senere. Næsten alle serviceydelser sælges gennem direkte distribution, fordi det er vigtigt, at den, der sælger sin ydelse, er i kontakt med den, der skal modtage ydelsen. Det kan du fx se når du er hos frisøren, skal tale med en advokat eller du ser TV. Undtagelsen kan være, når du køber billetter over nettet enten til koncert eller en rejse, |
Når du køber en chokoladebar - fx en Mars bar - så har den chokolade du skal til at spise været pakket ind i mange slags emballage. 
Psykologiske priser
Hvis butikken nu har regnet sig frem til, at en is skal koste kr. 10,05, så bliver der ikke lavet et prisskilt med kr. 10,05. Derimod sætter de prisen til kr. 9,95. Det er fordi det ser meget billigere ud. Selvom du kun sparer 10 ører, virker besparelsen meget større. 
Før-service: Kan være lettilgængelige, gratis parkeringsmuligheder og adgang til indkøbsvogne. 
Hovedreglen er: 
Alle, der producerer en vare, skal have varen hen til kunden. Hvis du er producent af honning, kan du sælge din honning indirekte gennem de normale butikker som Super Brugsen osv. Men du kan også sælge det direkte fra stalddøren, hvor du producerer din honning, eller du kan køre på et marked hvor du kan sælge din honning. Hvad vælger du at gøre?
