Til top 

Mere om likviditetsbudgettet


Likviditetsbudget

Likviditetsbudgettet er opdelt i tre dele:

  1. indbetalinger
  2. udbetalinger og
  3. likviditetsvirkning.

Indbetalingerne stammer fra varesalget og eventuelt fra renteindtægterne, mens udbetalingerne stammer fra varekøb, øvrige eksterne omkostninger, renteomkostninger, investeringer.

Likviditetsvirkningen fremkommer ved at fratrække udbetalinger fra indbetalinger.
Som afslutning på likviditetsbudgettet beregnes den likvide beholdning ultimo .

Likvide midler ultimo = Likviditetsvirkning + likvide midler primo .

Af likviditetsbudgettet kan man bl.a. se, at de likvide midler primo er på 45.000 kr.
Man kan endvidere aflæse likvide midler ultimo på 110.000 kr.

En evt. huslejestigning vil få de samlede udbetalinger til at stige, og derved formindskes likvide midler ultimo.

Budgetter

Man kan i resultatbudgettet aflæse periodens bruttofortjeneste på 1.050.000 kr. Man kan også i resultatbudgettet aflæse periodens nettofortjeneste på 115.000 kr.

I likviditetsbudgettet kan man ikke aflæse noget angående fortjenester. Derimod ses, at vi har en likvid beholdning primo på 45.000 kr. og en likvid beholdning ultimo på 110.000 kr. - altså er der tale om en likviditetsforbedring.

Indtægt/indbetaling

I det viste eksempel kan man aflæse, at indtægter (varesalg) er 6.000.000 kr., mens indbetalinger (varesalg) er 5.500.000 kr.

I eksemplet bliver indbetalingen (varesalg) kun 5.500.000 kr., fordi alle kunder får 1 måneds kredit, og salget er jævnt fordelt med 500.000 kr. pr. måned. December måneds salg vil da først blive til en indbetaling i likviditetsbudgettet for det næstfølgende år.

Hvis alle varer blev solgt mod kontant betaling, så ville indtægten for varesalg have været det samme som indbetalingen.

Budgetter

Som man kan se af det viste eksempel, er nogle af omkostningerne lig med udbetalingerne, nemlig Husleje, Reklame, Varme og el samt Løn.

Varekøbet er jo de penge, som vi betaler for indkøbte varer, mens vareforbruget er kostprisen for de varer, som er solgt (det lærer du om i emnet "Registrering uden moms").

Køb af inventar i likviditetsbudgettet er det beløb, som vi har betalt for inventar, mens en del af dette beløb vil indgå i posten Afskrivninger på inventar, som ikke er vist i ovenstående resultatbudget. Du lærer om afskrivninger i emnet "Registrering uden moms".