Målet med dette emne er:
Så kan du:
Forudsætninger:
|
Læs højt |
I kasserapporten registreres alle de bilag, der er betalt kontant. De kaldes kontant-bilag.
Desuden er der mange bilag, som ikke betales med det samme (kontant). De kaldes øvrige bilag eller ikke-kontante bilag.
Disse bilag skal også registreres i bogholderiet. Når virksomheden f.eks. køber på kredit hos en leverandør, kaldes leverandøren også for en varekreditor. Bogholderiet indeholder en konto for netop denne kreditor, så virksomheden hele tiden kender den aktuelle gæld til kreditoren.
Når virksomheden sælger på kredit til en af sine kunder, kaldes kunden en varedebitor. Bogholderiet indeholder en konto for netop denne debitor, så virksomheden hele tiden kender det aktuelle tilgodehavende hos debitoren.
I figuren nedenfor kan du se en illustration af forholdet imellem virksomheden og dens kreditorer/debitorer (leverandører/kunder).
Opsummering:
Kreditkøb (varekøb på kredit): Et køb hos en leverandør, hvor vi ikke betaler kontant. Leverandøren er en kreditor.
Kreditsalg (varesalg på kredit): Et salg til en kunde, hvor kunden ikke betaler kontant. Kunden er en debitor.
|
Læs højt |
De øvrige bilag bogføres (registreres) i kolonnen "Daglige poster" i konteringsarket .
Når de øvrige bilag er bogført, sammentælles kolonnerne, og summen skal nu være ens for de to kolonner.
Efter at der er bogført på kontiene, er saldiene enten blevet større eller mindre. For hver konto, skal der altså opgøres en ny saldo (= hvad står der nu på kontoen?).
Klik for at se en illustration, hvor dagens varesalg er fremhævet.
Opsummering:
Hvis virksomheden køber eller sælger på kredit, skal beløbet både debiteres og krediteres i konteringsarket.
Kontoen varedebitor (kunde) bruges ved kreditsalg og kontoen varekreditor (leverandør) bruges ved kreditkøb.
Når der er tale om kontant-bilag, bruges kontiene for kasse, bank eller giro fra kasserapporten.
|
Læs højt |
Beregningen af nye saldi på kontiene sker efter følgende "regler":
