Målet med dette emne er:
Så kan du:
Forudsætninger:
Læs højt |
Kreditorer opdeles i varekreditorer og i andre kreditorer.
I begge tilfælde får virksomheden kredit på betalingen - altså har lov til at vente med betalingen.
Både varekreditorer og andre kreditorer er en finansieringskilde for virksomheden og har derfor altid en kreditsaldo.
Læs højt |
En virksomhed kan have gæld til banken , i form af lån og kassekredit.
Bankgæld opdeles i to grupper: kortfristet og langfristet gæld.
Kortfristet gæld forfalder til betaling inden for et år, mens langfristet gæld forfalder til betaling efter mere end et år.
En kassekredit er en form for "mellemting" af kortfristet og langfristet gæld. Banken har ret til at kræve gælden indfriet inden for et år, men i praksis forlænges kassekreditten løbende. I erhvervsøkonomi regner vi normalt kassekreditten med i den kortfristede gæld.
Prisen for at låne i banken er renter, og disse er en omkostning for virksomheden. Renteomkostninger bogføres på kontoen for renteomkostninger.
Bankgæld er placeret i balancen under passiver (kapitalfremskaffelse).
Læs højt |
Andre finansierings-kilder (kapitalfremskaffelse) kan være gæld til det offentlige, nemlig:
Opkrævet moms hos kunderne og betalt moms til leverandører afregnes senere og fremgår netto som gæld under passiver i balancen. Du lærer om moms i næste kapitel "Registrering med moms".
A-skat, AM-bidrag og ATP opstår i forbindelse med udbetaling af løn til medarbejdere.
Offentlig gæld udgør sammen med gæld til varekreditorer, andre kreditorer og bankgæld virksomhedens samlede gæld.