Som nævnt består årsregnskabet af: resultatopgørelse, balance og noter.

Resultatopgørelsen kan opstilles i kontoform og i beretningsform.
Kontoformen viser omkostningerne i venstre side (debet) - og indtægterne i højre side (kredit).
Denne opstillingsform bruges mest, når man skal lære om årsregnskabets indhold.
Beretningsformen bruges, når resultatopgørelsen opstilles i selve årsregnskabet.

Resultatopgørelsen i beretningsform består af indtægter og omkostninger og en række mellemresultater.
Til sidst udregnes "Årets Resultat", som viser det samlede over- eller underskud for regnskabsåret.

Balancen består af aktiver og passiver. Aktiver og passiver er opgjort den sidste dag i regnskabsåret.

Til de enkelte poster i resultatopgørelsen og balancen kan der være tilhørende noter,
som viser en specifikation af, hvordan en post er sammensat.
Noterne er markeret med et nummer, og de vises samlet efter balancen.

Alle erhvervsdrivende virksomheder i Danmark er reguleret af love, som vedtages af Folketinget.

I forhold til det at føre regnskab, så drejer det sig om Bogføringsloven og Årsregnskabsloven.
Disse to love fastsætter de regler, der er for erhvervsvirksomheder, i forhold til den daglige bogføring og årsregnskabet.

Virksomheden skal blandt andet gøre rede for, hvordan den er finansieret (har skaffet penge)
og for, hvad den har investeret pengene i (hvad de er brugt til).
Det er vigtigt, hvis der skulle være nogle interessenter , som stiller spørgsmål til virksomhedens dispositioner.

Årsregnskabet, der skal laves mindst en gang om året, skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
senest fem måneder efter regnskabsårets afslutning.

Internt i virksomheden så bruger ledelsen årsregnskabet til at træffe beslutninger om bl.a. produkter,
der skal sælges eller tages ud af markedet, nye salgsområder, reklameindsats, antallet af medarbejdere
og meget mere.