Målet med dette emne er:
Så kan du:
Forudsætninger:
|
Efterposteringer er forskellige registreringer, som foretages i et afslutningsskema i forbindelse med afslutningen af årsregnskabet.
Efter datoen for regnskabsårets afslutning kan der være nogle bilag, der vedrører den afsluttede regnskabsperiode. De skal med i den periode, de vedrører og skal derfor efterposteres.
Det kan for eksempel være en faktura vedrørende et køb, som er foretaget umiddelbart før regnskabsårets afslutning, og hvor sælgeren først fremsender fakturaen i det nye regnskabsår.
Andre efterposteringer er f.eks. vareforbruget for den seneste periode, afskrivninger, momsafslutning og overførsel af privatforbruget til kapitalkontoen.
Alle disse bilag samles sammen og registreres på en gang på et afslutningsskema, som du kan se et eksempel på nedenfor. "Systemet" i skemaet forklares nærmeres i emnet "Mere om".
Opsummering:
Efter regnskabsårets afslutning kan der være bilag, der skal med i den afsluttede regnskabsperiode.
Disse bilag efterposteres i et afslutningsskema og kommer på denne måde med i bogholderiet og i årsregnskabet.
|
Afskrivninger registreres en gang årligt ved regnskabsafslutningen.
Afskrivninger er det værditab, som bl.a. biler og inventar har haft i regnskabsåret.
Da afskrivningen er en omkostning for virksomheden, skal beløbet debiteres på henholdsvis
konto 5100 "Afskrivning på biler" og konto 5200 "Afskrivning på inventar".
Afskrivningerne skal modposteres (krediteres) på konto 11121 " Akkumulerede afskrivninger på biler"
og 11131 "Akkumulerede afskrivninger på inventar".
Opsummering:
Afskrivninger er det værditab, som virksomhedens aktiver har haft i regnskabsperioden.
Det er altså en omkostning for virksomheden, og det formindsker aktivernes værdi.
|
Ved regnskabsafslutningen skal konto 13111 "Privatforbrug" nulstilles (som den eneste af balancekontiene).
Kontoen har en debetsaldo, og den nulstilles altså ved at kreditere kontoens saldo og debitere den på konto 13110 "Kapitalkonto".
Derved bliver kapitalkontoen formindsket med det beløb, som indehaveren har brugt af virksomhedens penge i løbet af regnskabsåret.
Opsummering:
Indehaverens privatforbrug er at betragte som indehaverens "løn".
Privatforbruget opstår ved at hæve penge, lade virksomheden betale regninger for indehaveren eller ved at indehaveren har taget varer fra virksomhedens lager til eget forbrug.
Det samlede privatforbrug formindsker de penge indehaveren har stående i virksomheden i form af egenkapital.
Derfor skal privatforbruget nulstilles ved at debitere på kapitalkontoen.
|
Vareforbruget skal efterposteres, hvis det mangler at blive opgjort for den sidste del af regnskabsåret.
Vareforbruget opgøres på sædvanlig måde og "flyttes" fra varelagerkontoen (12110) til vareforbrugskontoen (2100).
Da vareforbrugskontoen har en debetsaldo skal kontoen altså debiteres, og beløbet krediteres så på varelagerkontoen.
I forbindelse med årsafslutningen foretages også den sidste momsafregning i regnskabsåret.
Saldiene på momskontiene nulstilles og overføres til momsafregningskontoen.
Der kan være tale om enten momsgæld eller -tilgodehavende.
Opsummering:
Selve konteringen af vareforbrug og moms foregår på samme måde i et afslutningsskema som i det daglige bogholderi.
|
Det kan ske, at der i løbet af året er registreret bilag på en forkert konto, og at man opdager det i forbindelse med årsafslutningen.
F.eks. kunne et bilag være debiteret på konto 3200 "Lokaleomkostninger" i stedet for på konto 3900 "Øvrige omkostninger". Så krediterer man konto 3200 og debiterer konto 3900 for beløbet. Så er fejlen rettet.
Virksomheden kan også have fået foretaget en reparation af bilen i slutningen af det gamle regnskabsår og fået at vide, at det vil koste ca. 3.500. Så debiteres beløbet på konto 3400 "Bilers driftsomkostninger" og krediteres på værkstedets konto.
Opsummering:
Ved årsafslutningen kan der dukke fejl op eller være bilag, der vedrører det afsluttede regnskabsår, som endnu ikke er modtaget.
Disse bilag medtages i afslutningsskemaet, sådan at årsregnskabet bliver så retvisende som muligt.