Målet med dette emne er:
Så kan du:
Forudsætninger:
|
Virksomheder kan være private eller offentlige.
En privat virksomhed er ejet af private personer. Du kender masser af private virksomheder fra din dagligdag.
Offentlige virksomheder er ejet af staten, regionen eller kommunen. Offentlige virksomheder kan for eksempel være et plejehjem og en folkeskole, eller vandforsyning og offentlig transport.
I faget Erhvervsøkonomi arbejder vi kun med private virksomheder.
|
En enkeltmandsvirksomhed er en virksomhed med kun én ejer.
Ejeren er økonomisk "sammensmeltet" med sin virksomhed, idet han eller hun hæfter personligt med hele sin private formue for virksomhedens gæld.
Det er meget let at etablere en enkeltmandsvirksomhed, idet der ingen krav er om et minimum kapitalindskud.
|
Et interessentskab (I/S) er en virksomhed med to eller flere ejere.
Ejerne er økonomisk "sammensmeltet" med deres virksomhed, idet de hæfter personligt og solidarisk med hele deres formue for virksomhedens gæld.
Det er meget let at etablere et interessentskab, idet der ingen krav er om et minimum kapitalindskud.
Dog bør ejerne lave en indbyrdes aftale om, hvorledes de vil dele opgaver og ansvar imellem sig
og hvordan overskuddet skal deles - en såkaldt interessentskabs-kontrakt.
Opsummering:
Hvis to eller flere personer sammen vil starte en "Enkeltmandsvirksomhed", må de lave et interessentskab (I/S), hvor de aftaler, hvordan ejerskabet fordeles.
Alle hæfter personligt og solidarisk for hele virksomhedens gæld.
Som ved enkeltmandsvirksomhed er der ved et I/S ingen krav om kapital ved starten.
|
Et anpartsselskab (ApS) er en selvstændig økonomisk og juridisk enhed,
hvor ejernes og virksomhedens økonomi er helt adskilte.
Anpartshaverne hæfter begrænset for virksomhedens gæld, nemlig med deres indskud.
Ved stiftelse af et anpartsselskab er der et krav om, at indskuds-kapitalen mindst skal være 125.000 kr.
|
Et aktieselskab (A/S) er også en selvstændig økonomisk og juridisk enhed, hvor ejernes og virksomhedens økonomi er helt adskilte.
Ved denne selskabsform hæfter aktionærerne også begrænset, nemlig med deres indskud.
Ved stiftelse af et aktieselskab er der et krav om, at indskuds-kapitalen mindst skal være 500.000 kr.