I en linie-organisation har hver ansat kun én chef. Det giver en klar fordeling af ansvar og myndighed. Kommandovejen er tydelig, og alle ved, hvem de skal modtage ordrer fra og hvem de kan give ordrer til.
Ulempen ved dette organisationsprincip er, at det er lidt stift og langsomt, når ting skal gå hurtigt.

I linie/stabs-princippet er linieprincippet udvidet med nogle stabe.
En stab er en rådgivende funktion i organisationen. Stabsafdelinger har ingen myndighed i forhold til linieafdelingerne, og i stabsafdelinger sidder ofte eksperter eller specialister. Stabsafdelinger kan f.eks. være virksomhedens personale- eller it-funktion.

I det funktionelle princip kan hver ansat modtage ordrer fra flere ledere.
Det giver hurtig og fleksibel kommunikation, men det kræver, at lederne er gode til at tale sammen.
Hvis de ikke er gode til det, er der risiko for, at medarbejderne får flere og modstridende ordrer på samme tid.
Dette princip fungerer især i mindre virksomheder, hvor der kun er få medarbejdere. Når virksomheden vokser, vil der ofte være behov for lidt mere struktur.

Matrix-organisation eller projekt-organisation anvendes i virksomheder, hvor de fleste opgaver består af projekter.
Det er især hos rådgivende ingeniørfirmaer, arkitekter, konsulentfirmaer m.fl. Det er en organisationsform, hvor man kan anvende specialister og udnytte deres specialviden.
Når virksomheden får et nyt projekt, bliver specialister fra de enkelte afdelinger tilknyttet projektet i det omfang, projektet kræver. Når projektet er afsluttet, bliver de tilknyttet nye projekter eller går tilbage til den afdeling, de er fast tilknyttet for at opdatere deres viden.