En anderledes måde at se forskellige behov på vises i Maslows behovspyramide.
Har du flere behov på samme tid, kan du ved hjælp af Maslows behovspyramide se, hvilket behov, der kommer først. Du starter i bunden af pyramiden:
Du kan se Maslows behovspyramide her
Behovsrækkefølge
Fysiske behov: Det er behov, som du skal have dækket ellers uddør du som menneske. Det er f.eks.: mad, vand, søvn, varme og sex.
Tryghed og sikkerhedsbehov: Det er behov, som er afgørende for, om du kan føle dig sikker. Der kan være tale om: politi, vagtværn, vagthunde, forsikringer. Men det er f.eks. også det, at du har et hjem at komme hjem til.
Sociale behov: Det er behovet for at være sammen med andre. Der kan være tale om: fritidsinteresser, rejser, diskoteksbesøg. At du har nogen at være sammen med.
Egobehov: Behovet består af to dele:
Dette kan f.eks. dækkes gennem statussymboler som f.eks. bil, båd, hus eller tøj. Det er utrolig vigtigt netop at vælge det "rigtige" mærke for at få sine egobehov dækket. På den måde kan du få respekt fra andre.
Selvrealisering: Er et behov du har for at gøre -, udrette - eller skabe noget. Det kan være; en hobby, læse en god bog, bjergbestigning, lægge puslespil eller så meget andet. Her gør du tingene for din egen skyld og ingen andres. Det er dig selv, der har lysten, og ingen har presset dig.