Til top 

Købs- og forbrugsvaner


I de næste afsnit skal du lære lidt om købe- og forbrugsvaner. Her nedenunder er der en tabel, hvor både købsvaner og forbrugsvaner er med. I tabellen kan du læse, hvad der er købsvaner og hvad der er forbrugsvaner, og sammenligner du de to vaner, kan du se at forskellen handler om før og efter du køber varerne.

Et tip til at kende forskel på forbrugsvaner og købsvaner er:
1. Købsvaner handler om hvordan og hvornår du KØBER varerne. Før.
2. Forbrugsvaner handler om, hvordan og hvornår du bruger varerne du HAR KØBT. Efter.

Købsvaner

Forbrugsvaner

Hvor køber du ind? Hvilken butik?

Hvilke varer du bruger i forskellige situationer. F.eks. hvad du spiser om morgenen.

Hvornår køber du ind? Tidspunkt på dagen eller ugen.

Hvornår du bruger varerne. F.eks. kan flødeskum bruges i lagkager eller til irish coffee (en drink med kaffe, Whisky, puddersukker og flødeskum)

Hvor meget køber du ind? Hvor mange stk. eller kilo køber du?

Hvor ofte du bruger varerne. F.eks. bruger du altid hvidløg i maden.

Hvilket mærke køber du? Køber du Armani eller Hugo Boss parfume?

Hvordan bruger du varerne. F.eks. bruger du kun din Playstation til at spille på, selvom den også kan bruges til at se dvd film på.



Det kan være en hjælp for dig, når du læser de næste afsnit, at du tænker på hvordan og hvornår du køber ind, samt hvordan og hvornår du bruger dine varer.