Til top 

Kundebetjeningsformer


Du betjener kunden bedre end forventet, så hun får en god oplevelse i butikken. De steder i butikken du kan betjene hende, kender du sikkert godt, men ved du også hvad vi kalder dem? De hedder:

  1. Diskbetjening
  2. Selvbetjening
  3. Selvvalg

Når du står bag disken i en forretning og ikke kommer ud foran disken for at hjælpe kunden, kalder vi det for diskbetjening. Det er typisk i forretninger som apoteker, fastfood restauranter, valutabutikker (hvor du veksler penge). I de butikker er det af hygiejniske eller sikkerhedsmæssige grunde, at alle varerne ligger bag disken. Diskbetjening

SelvbetjeningNår du sidder i et supermarked ved kassen, og kunden skal klare sig selv ude i butikken, kalder vi det for selvbetjening. Kunden får ingen eller næsten ingen hjælp af personalet. Supermarkederne har selvbetjening for at have mindst muligt personale og dermed få omkostninger til løn. Dermed kan varerne på hylderne sælges billigst muligt.

Når du står i en butik, der sælger tøj, sportstøj, cykler/knallerter eller andet, hvor kunden kan henvende sig og få hjælp, når det passer kunden, kalder vi det for selvvalg. Fordi det er kunden selv der vælger, hvornår han vil have hjælp. Han kigger måske først på varen og tjekker prisen, men vil så gerne have lidt hjælp. Selvvalg