Til top 

Mere om ejerformer


Alternativ tekst

Enkeltmandsvirksomhed betyder, at der kun er én ejer af virksomheden.
Det betyder ikke, at der kun er én person, som arbejder i virksomheden.
I en enkeltmandsvirksomhed ejer indehaveren alle værdier i virksomheden og hæfter personligt for hele gælden. Det vil sige, at hvis virksomheden ikke kan betale sin gæld, kan virksomhedens kreditorer kræve at få pengene hos indehaveren. Hvis han ikke kan betale, kan han blive erklæret konkurs eller miste sit private hus, sin bil eller andre værdier. Da indehaveren ejer hele virksomheden, er overskuddet hans "løn" og hvis der er underskud, får han ingen "løn" det år.

De fleste virksomheder starter som enkeltmandsvirksomheder, og når de så vokser, så vælger de fleste en af selskabsformerne (ApS eller A/S). Det hænger sammen med, at virksomheden ofte får behov for mere kapital, når den bliver større.

Alternativ tekst

Et interessentskab (I/S) har mindst 2 ejere, og de hæfter personligt og solidarisk.
Personligt vil sige med hele den private formue.
Solidarisk betyder, at en af ejerne risikerer at skulle betale de øvrige ejeres andel af gælden.
Hvis den ene indehaver ingen penge har, kan kreditorerne kræve, at den anden indehaver
(eller de andre indehavere, for der kan jo godt være flere end to indehavere) betaler hele gælden.
I et I/S laver man normalt en interessentskabs-kontrakt, hvor indehaverne aftaler, hvem der bestemmer hvad,
hvor meget arbejde der skal lægges i virksomheden, og hvorledes overskuddet skal fordeles.

Et interessentskab er faktisk en slags enkeltmandsvirksomhed med flere ejere.
Det vil sige, at der ikke er noget krav til kapital og at overskuddet er indehavernes "løn".

Alternativ tekst

Når en virksomhed er et anpartsselskab (ApS), er den en selvstændig økonomisk og juridisk enhed.
Derfor er der også en lov, som gælder: Anpartsselskabs-loven.
I loven står der, at ejerne af anpartsselskabet (anpartshaverne) hæfter begrænset med deres indskud.
Det vil sige, at hvis anpartsselskabet ikke kan betale sin gæld, kan kreditorerne ikke kræve at få deres penge hos ejerne. Kreditorerne kan kun få de værdier, der er i selskabet.
I virksomhedens navn og på alle papirer skal der stå ApS. Det er for at sikre, at alle der yder lån eller kredit til virksomheden ved, at den er et ApS.

Loven kræver også, at anpartskapitalen er mindst 125.000 kr. (der skal være værdier for mindst det beløb).
Det er for at sikre kreditorerne en bedre mulighed for at få deres tilgodehavender.
Endvidere skal virksomheden hvert år indsende sit årsregnskab til Erhvervs- og selskabsstyrelsen.
Hvis virksomhedens anpartskapital falder til under 125.000 kr. eller der ikke bliver indsendt årsregnskab, kan virksomheden blive tvangsopløst.

I et anpartsselskab kan der være en eller flere anpartshavere (ejere), og nogle kan have flere anparter end andre.
Alle, der arbejder i et anpartsselskab, er ansatte, som skal have løn.
Overskuddet eller underskuddet i virksomheden tilfalder virksomheden selv.

Alternativ tekst

I et aktieselskab (A/S) gælder de samme regler om hæftelse og ejerforhold som ved et anpartsselskab.
Det vil sige, at aktionærerne hæfter begrænset med deres indskud.
For aktieselskaber gælder Aktieselskabs-loven. I firmanavnet skal A/S fremgå.

Aktieselskabsloven kræver, at der skal være en aktiekapital på mindst 500.000 kr.
Det er for at sikre kreditorerne en bedre mulighed for at få deres tilgodehavender.
Endvidere skal virksomheden hvert år indsende sit årsregnskab til Erhvervs- og selskabsstyrelsen.
Hvis virksomhedens aktiekapital falder til under 500.000 kr., eller der ikke bliver indsendt årsregnskab,
kan virksomheden blive tvangsopløst .

De fleste store og mellemstore virksomheder er aktieselskaber, blandt andet fordi aktieselskabsformen
giver de bedste muligheder for at skaffe kapital til virksomhedens fortsatte vækst.
Alle selskaber, der er børsnoterede , skal være aktieselskaber. En del af - eller hele - overskuddet
kan udbetales i form af aktieudbytte .

Alternativ tekst

De fire forskellige ejerformer har hver deres kendetegn, specielt for antal ejere, kapitalkrav og hæftelse.
"Den bedste" ejerform findes ikke. Den bedste ejerform afhænger af virksomhedens kendetegn og forhold i øvrigt.