Hvis du ikke kan læse dette nyhedsbrev, kan du se en webudgave i din browser her ![]() Dette nyhedsbrev indeholder følgende:Nye undervisningsmaterialer
Denne sektion er ny i vores nyhedsbrev, men vi vil efterfølgende tilstræbe
jævnligt at udsende et nyhedsbrev med pædagogiske tips. Vi håber, at man ude på de
enkelte skoler vil sikre, at nyhedsbrevet bliver formidlet videre til alle
interesserede lærere - fx ved at blive placeret på skolens intranet. |
Video |
Mange bruger klip fra Youtube, men nu er det jo ikke altid at videoen skal vises
i sin fulde længde.
Hvis videoen skal indsættes på en blog, eller på skolens intranet, LMS-system eller andet, er der brug for en embedkode. Her er en tjeneste, hvor du selv kan bestemme, om klippet skal starte automatisk, om der skal ramme på, om der skal være en tekst, et baggrundsbillede, størrelse osv. osv. Du skal blot kende linket til filmen, så ordner VTUBETOOLS resten! http://www.vtubetools.com/index.php ![]() Undervisningsbrug: Tjenesten er oplagt at bruge, hvis man gerne vil vise eleverne en bestemt sted i en længere video fremfor at lade dem se hele udsendelsen . |
Let hjemmeside til mobilen |
Wix er et netbaseret hjemmesideværktøj, der giver brugerne hurtig og nem adgang
til at lave flotte hjemmesider.
Den enkle og intuitive betjening betyder, at værktøjet med fordel kan bruges i stort set alle fag. Værktøjet giver eleverne adgang til at præsentere deres emner multimodalt (med tekst, billede, lyd og video) og samle de forskellige udtryksformer i Wix-præsentationer, der kan offentliggøres, hvor det er hensigtsmæssigt. Eftersom der er tale om en web 2.0 applikation, kan eleverne arbejde med deres produktioner fra alle computere - på skolen og hjemme, og altså også fra deres iPad, idet wix nu understøtter HTML5. Hvis du ikke allerede kender det, er det absolut et besøg værd, ikke mindst efter nyeste tiltag: Lav din egen mobilhjemmeside! ![]() Med ganske få klik kan du lave en flot webside, specielt beregnet til at blive vist på en smartphone. Start tjenesten http://mobile.wix.com/ Klik dig gennem de 4 enkle trin, fyld indhold på siderne – og så er din mobilhjemmeside i luften!! Der findes på nettet en del guider til brugen af wix, se fx her |
Google Doc |
Google laver hele tiden små forbedringer af deres online kontorpakke Google
Dokumenter.
Senest har de indført muligheden for at dele, så der kun kan kommenteres. Det betyder at man nu, når man ønsker at dele et dokument, kan begrænse adgangen for dem, man deler med til at være en læseadgang, der samtidig giver mulighed for at kommentere. ![]() Undervisningsbrug: Hvis man allerede bruger Google Dokumenter, er de nye delingsmuligheder en oplagt mulighed for at lade eleverne give respons på hinandens arbejde, uden at de samtidig kan redigere. Man kan også overveje at bruge det til at lade eleverne kommentere på opgaveoplæg eller kildetekster, som læreren deler alene til kommentering. |
Oversigt over web 2.0 værktøjer |
Antallet af nye værktøjer, man som lærer kan drage nytte af i
undervisningen, vokser hele tiden. Det kan derfor være en nærmest håbløs opgave at bevare overblikket
over mulighederne. Go2Web20 har rakt en hjælpende hånd ud til os
via deres Web Application Index. Her får du en oversigt over alle de
herlige tjenester. Det kunne hurtigt gå hen og blive en uoverskuelig affære,
så de har tagget tjenesterne, så du bare skal klikke dig frem via tag-oversigten
i kolonnen til højre på siden. Find siden her. |
Bo Klercke
bk@ef.dk 3064 4729