Den performative

Den fortællende

Den lyriske

hvor man ser musikerne/
musikeren i billedet - enten i en koncert på scenen, eller på forskellige locations.

hvor der fortælles en historie, ofte med rapperen i hovedrollen.

hvor der ikke er en egentlig handling, men hvor der rent visuelt skabes en stemning. Ofte ses kunstneren ikke.

VIRKEMIDDEL:

KONSEKVENS FOR OS DER SER FILMEN:

Billedet: Billedet viser os ikke hele verden. Det er udsnit som instruktøren har valgt. Det kaldes billedbeskæring, kameraets øje svarer til vores øjne.

Er kameraet tæt på fokuseres der på detaljen. Er kameraet langt fra, fokuseres der på helheden, motivet i omgivelserne.

Totalbilledet: Viser omgivelserne og personer i fuld størrelse.

Man kan overskue hvad der sker eller ofte, hvad der vil ske. Er med til at skabe overblik.

Halvtotal: Kun noget af motivet vises, billedet fokuserer på det væsentlige ved motivet.

Bruges til at fremhæve vigtige ting i handling og indhold.

Nær: Der vises kun 1/4 af motivet.

Psykologiske aspekter gøres tydelige for os.

Ultranær: Også kaldet close-up, idet motivet er unormalt tæt på. Viser detaljer, mimik osv.

De mindste psykologiske aspekter fremhæves. Billedet virker ofte skræmmende og voldsomt på os.

Synsvinkel: Forskellige synsvinkler giver forskellige måder at forstå billedet/filmen på.

Normalperspektiv: Er i øjenhøjde med vores almindelige blik.

Her er synsvinklen neutral. Forstået på den måde at billedet svarer til den måde vi selv ville se. Virker derfor roligt på os.

Fugleperspektiv: Der filmes over motivet, som kommer til at virke mindre end det er i virkeligheden.

Bruges til at få motivet til at virke underlegent, mindre betydningsfuldt. Kan også give os et overblik over det der sker.

Frøperspektiv: Der filmes lavere end motivet, der dermed virker større end normalt.

Motivet virker overlegent og dominerende. Perspektivet er et stærkt virkemiddel, der kan vise os verden set fra de underkuede eller små.

Kamerabevægelser: Sker når kameraet bevæger sig på forskellige måder, og således ændrer billedbeskæring undervejs.

Panorering: Kameraet bevæger sig fra venstre mod højre eller omvendt. Vandret.

Afhængig af hvor hurtigt kameraet bevæges, skabes der enten ro og harmoni eller panik og kaos.

Tiltning: Kameraet drejes nedefra og opover, eller omvendt. Lodret.

Virker ligesom fugle- og frøperspektiv. Kan være med til at gøre en stor mand større.

Travelling/tracking: Kameraet køres nu i en vogn på hjul eller skinner, eller ved hjælp af en kran. En parallel bevægelse kaldes en travelling - ved en tracking bevæger kameraet sig væk fra eller imod motivet.

Afhængig af hvordan de bruges kan de som panoreringen skabe enten ro eller panik. De benyttes også tit til at bringe os ind i eller ud af handlingen.

Zoom: Kameraets linse kan skabe en vidvinkel (motivet skubbes væk) eller en televinkel (motivet trækkes tæt på).

Televinklen gør billedet fladt. Vidvinklen giver billedet dybde.

Håndholdt kamera: Kameraet er placeret på fotografens skulder.

Har den effekt at vi, som ser filmen, føler at vi befinder os midt i handlingen, oplevelsen bliver mere intens.

Subjektivt kamera: Kameraet indtager en persons plads.

Skaber identifikation med filmens personer.

Fokusering: Er med til at skabe dybde i billedet. Der er 3 niveauer: Dybdeskarphed, skiftevis fokusering og defokusering.

Skaber overblik. Viser sammenhængen mellem de to personer der er i billedet. Skaber kaos og en følelse af uoverskuelighed.

Klipning: Filmens fortælling er sammensat af indstillinger, scener og sekvenser. De klippes sammen for at filmen kan fungere som en helhed. Og der findes forskellige måder at klippe på.

Historien kan formes og dermed modtages på et utal af måder. Opbygningsmodeller kan nedbrydes eller gengives for at overraske eller underbygge modtagerens forventninger.

Krydsklipning: Begivenheder der foregår på samme tid, men på forskellige steder.

Giver stor effekt, dramatisk. Er god til at opbygge spænding eller uhygge.

Dvælende klipning: Langsommelige klip, uddybende og tankevækkende.

En måde at få os til at tænke over det vi ser, understreger vores indtryk.

Stressende klipning: Hurtig klipning, der efterlader en serie af indtryk.

Som tilskuere bliver vi stressede af de mange indtryk, bruges ofte i action-film.

Flash ahead: Vi får at vide, hvad der vil ske i fremtiden. Kronologien brydes.

En måde at give filmen suspense på, vi ved mere end filmens skuespillere.

Flash back: Scener eller sekvenser fra fortiden. Kronologien brydes.

Kan forklare og skabe forståelse for de involverede personer i filmen.

Lys: Som et af de filmiske virkemidler der ikke umiddelbart falder i øjnene, er lys. Det kan sættes på flere forskellige måder:

Lyset har stor betydning for vores forståelse af filmen. Det kan være med til at skabe uhygge, vise forskelle mellem den gode og den onde, og få os til at fokusere på det der er særligt vigtigt i billedet.

Egetlys: Ingen synlig lyskilde, dogme.

Virker virkelighedstro, realistisk.

Clair-obscur: Lys/skygge. Lyskilden er ofte skjult af figur eller menneske.

Giver spænding. Lys/mørk kan sammenlignes med god/ond.

Romantisk naturlys: Lyskilden er her i billedet.

Romantisk stemning som ved en solopgang.

Farver: Farver optræder i filmen udfra et bevidst valg af instruktøren, der gøres især brug af farvekontraster, der spiller op mod hinanden.

Farverne har stor betydning for hvordan vi opfatter filmens indhold. Farverne skaber større betydning end vi umiddelbart tror, især via farvesymbolik.

Ekspressiv farve: Meget stærk og naturtro farve.

Understreger filmens budskab.

Kolde farver: Blålig, grålig nuance.

Symbol for en kold stemning, død, smerte og sorg.

Varme farver: Rødgule nuancer.

Farver der giver en rar følelse af kærlighed, lykke.

Lyd: En film uden lyd er ikke meget værd kunne man godt mene. Selv i stumfilmsperioden havde man en mand der spillede klaver til filmens fremvisning.

Lyden i film er et område der hele tiden manipulerer med os, de er med til at bestemme hvordan vi føler. En gyser uden musik ville nok ikke være så uhyggelig.

Real lyd: Vi hører det vi ser

Troværdighed og realisme.

Effekt lyde: Overdreven lyd af det vi ser.

Eksplosioner (chok), knirkende sko (gys). Den overdrevne lyd forstærker synsindtrykket.

Speak/voice over: En stemme uden at vi ser personen.

Skaber overblik, sammenhæng og troværdighed til filmen.

Underlægningsmusik: Orkestreret musik.

Stemningsskabende musik, der sættes ind væsentlige steder.

Eksisterende musik: Tekstet musik.

Fungerer som opsamlende kommentar til filmen.

Symboler: Skjulte kommentarer til filmens handling, slutning, budskab osv. Der kan være ledemotiver der giver os en idé om noget der senere vil ske i filmen.

Fordi det er imod vores logik, godtager vi ikke filmens symboler og ledemotiver. Inderst inde skabes der alligevel en form for forventning om at der er noget på færde.

Intertekstualitet: Referencer til tidligere film, ofte med konkret genbrug af de samme scener.

Ofte bruges det til at lave fis med film vi kender, scenerne overdrives i forhold til dem vi kender.

Cast against: En rollebesætning der går imod publikums fornuft.

Effekten er klar, vi overraskes endnu mere når det ikke er den sædvanlige skurk eller helt.